Efterår 2019

Efterårets temature 2019 …

Nedenstående ture bookes igennem FOF, Aalborg.
Klik og bliv sendt videre til FOF’s hjemmeside …

Kulturvandring i kendte borgeres fodspor
v/ Inge Vestergaard
En kulturvandring i fodsporene på nogle af de personer, der har præget Aalborg, Harald Jensen, Brigader Halling, Maren Hemmings m.fl. Vi ser på og hører om de imponerende bygningsværker og det eftermæle, de har efterladt sig i byen.
Hold 90001
Mandag 26. aug. kl. 17.00-18.30
Almen Kirkegård, indgangen i Kirkegårdsgade
75 kr.

Aalborg har Street Art i verdensklasse
v/ Anne-Lise Schou
Danske kunstnere har taget tråden op fra 1960’ernes gadekunstnere sammen med de største internationale Street Art kunstnere. Hør, hvordan det har kunnet lade sig gøre, og om de enkelte kunstneres teknikker og stilarter.
På en gåtur kigger vi på gamle og nye værker i Aalborg – lige fra Danmarks største murmaleri til de små “sticks” og “hemmelige” værker. Nye murmalerier dukker op – også uden for Aalborgs bymidte.
Hold 90002
Tirsdag 27. aug. kl. 16.00-18.00
Salling, Algade

75 kr.

Havnerundfart – på cykel
v/ Anne-Lise Schou
Aalborg har de seneste år udviklet sig fra industriby til kultur- og vidensby. Især er havnefronten radikalt ændret og har givet plads til en række rekreative områder med kunst og kultur.
Vi starter i Østbyen og bevæger os mod Vestbyen med indlagte stop undervejs, hvor der fortælles om de nye kultur- og kunstinitiativer. Vi ser på pladser, murmalerier og kunsten inden for i de offentlig tilgængelige bygninger.
Endelig slutter vi turen af på Skudehavnen, hvor vi får præsenteret Aalborg Street Food.
Husk at medbringe din egen cykel.
Hold 90003
Torsdag 29. aug. kl. 16.30-18.30
KMD A/S, Lauritzens Plads 1, Aalborg
75 kr.

Folkekirkens Hus
v/ Inge Vestergaard
I 1869 fik Aalborg sin jernbane og hermed også den længe ønskede afdeling af nationalbanken. Banken kom til at ligge i Jernbanegade, som blev byens første gadegennembrud, altså ikke tænkt som bolig for den voksende industriarbejderbefolkning, som også kom til byen i disse år, men som byens hovedstrøg. Senere flyttede nationalbanken til Gammeltorv. Bygningen, hvor bl.a. domhuset samt en del af Aalborg Universitet har haft domicil, huser i dag Folkekirkens Hus. Vi slutter vores vandring med rundvisning i Folkekirkens Hus.
Hold 90004
Mandag 2. sep. kl. 17.00-18.30
Springvandet “Kampen Mod Havet”, Prinsensgade, Aalborg
75 kr.

Havnerundfart og Street Food
v/ Hanne V. Holme
Den bedste måde at opleve den imponerende forandring, som Aalborg Havnefront gennemgår i disse år, er fra søsiden.
Aalborg Havn nævnes for første gang som havn i midten af 1400-tallet. Herefter gennemgår den en rivende udvikling, og Aalborg bliver det sted uden for Øresund, som kan opkræve den største told. I dag er den havn og den by, som i århundreder har levet adskilt ved at åbne sig for hinanden. Fjorden er blevet en del af byrummet. Så tag derfor med om bord på det gode skib M/S Kysten, hvor vi tager turen langs havnen fra Portland i øst til Egholm i vest og får fortællingen om havnens udvikling i fortid, nutid og fremtid.
Turen slutter med, at vi bliver sat af hos den tidligere køkkenfabrik Boform og hører om forvandlingen fra fabrik til “Street Food – The Lighthouse”, der byder på 17 forskellige boder med mad fra hele verden.
Turen inkluderer en coin på 100 kr., som efterfølgende frit kan bruges hos Street Food.
Hold 90005
Torsdag 5. sep. kl. 16.30-18.30
M/S Kysten, Strandvejen 12 C, Aalborg
295 kr.

Egholm – øen i Limfjorden
v/ Anita Støvring
En tur for alle, der har lyst til at høre øens historie fra 1231, hvor den benævnes Æggiærholm, hvilket betød, at man samlede æg på øen, kongen og adelen havde jagthytte på øen, til i dag, hvor man taler om den 3. Limfjordsforbindelse. Vi hører om middelalderen, da Vor Frue Kloster ejede øen og senere, har adskillige ejere gennem årene kæmpet for et landbrugssamfund. Vi taler om krigens tid og vandflyverne fra Tyskland brugte stedet som base. Til sidst fortælles om fremtidsplanerne for øen, og hvordan de knap 50 fastboende samt turismen kan udvikle sig.
En times gåtur på øen i et roligt tempo med plads til at slentre med barnevognen eller gå med vandrestokken.
Medbring let aftensmad og drikkevarer. Pris inkl. færgefart.
Hold 90006
Onsdag 11. sep. kl. 16.30-18.30
Egholmfærgen, Egholm Færgevej 11, Aalborg
95 kr.

Fjordbyen
v/ Jakob Fabritius Nørregaard
Kom med på en hyggelig tur rundt i Fjordbyen efterfulgt af et stykke smørrebrød, en øl samt en dram i kulturhuset (inkl. i prisen).
Hold 90007
Torsdag 19. sep. kl. 17.30-19.00
Springeren – Maritimt Oplevelsescenter, Vestre Fjordvej 81, Aalborg
185 kr.

Aalborg i 1500-1600 tallet
v/ Jakob Fabritius Nørregaard
På turen fortælles bl.a. om købmændene Jens Bang og Jørgen Olufsen, Christian den 4.’s venskab med Jens Bang og heksejagterne. På Gammel Torv fortælles om bødlens arbejde. Vi går forbi Budolfi kirke til C.W. Obels Plads og videre til Aalborg Kloster. Her fortælles om klosteret i nutid og datid. Vi går til Maren Turis Gade og bagom Hamburgergården og videre til slottet, hvor der fortælles om slottes betydning for borgerne i Aalborg og naturligvis Christence Krukow, der sad fængslet der i 9 år.
Hold 90008
Torsdag 26. sep. kl. 17.00-19.00
Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, Aalborg
75 kr.

Kom og oplev den julepyntede St. Restrup Herregård
v/ Willy Kær
Herregården er pyntet op til jul med alt, hvad fantasien kan kræve. Guiden leder jer gennem de spændende julepyntede stuer og sale, og I hører de fantastiske historier, de kan fortælle. Vi bliver ledt gennem herregården og ser værelser med himmelsenge.
Turen slutter af i vinkælderen, og her er der mulighed for at købe ind til jul i den gavebutik, der er i tilknytning til vinkælderen. Derefter går vi op i restauranten, hvor vi nyder et glas vin og en lille tapasanretning.
Pris inkl. 1. glas vin og en lille tapasanretning.
OBS: Vi mødes i receptionen inde i gården.
Hold 90009
Onsdag 13. nov. kl. 19.00-21.00
St. Restrup Herregård, Restrup Kærvej 10, Nibe
200 kr.