Sommer 2019

Aalborg Kloster – hver tirsdag og torsdag fra 9. juli til 22. august kl. 14.00 på dansk og engelsk
I Aalborg Kloster, også kaldet Helligåndsklostret, viser Aalborgs turistguider rundt og fortæller om klostrets spændende historie. Bl.a. besøges klostrets kapitelsal med fine kalkmalerier fra 1512- 20.
Klostret ligger midt i Aalborg gemt væk som en hyggelig lille oase. Stedet har atmosfære og rummer gode historier fra tiden, hvor det var hjemsted for munke og nonner, latinskole, og senere under 2. Verdenskrig gav det ly for modstandsgruppen Churchillklubben.
Billetter købes hos guiden ved indgangen i klostergården.
Pris: 50 kr. for voksne. Børn under 12 år gratis.

Budolfi Kirke – hver søndag fra 30. juni til 25. august kl. 12.00-15.00
Er du nysgerrig på domkirkens historie?
Vil du have en fortælling om domkirkens interiør?
Har du en særlig tilknytning til Budolfi Kirke?
– så kan du møde Aalborg Guideforenings guider i kirken hver søndag efter højmessen.
Og det er ganske gratis.